Søg i denne blog

lørdag den 9. januar 2010

7/1-2010 - Telefonkonsultation med MD Ron. V. Livesey fra New York

kl. 15.45 ringede telefonen - opkald fra New York MD. Ronald V. Livesey - opfølgning på hvordan det går, samt svar på blodprøver.

Først skulle jeg beskrive min nuværende oplevelse af, "hvordan livet er for mig".

Jeg fortalte ham, om en helt ny følelse af indre ro og balance - at jeg kunne tage mig selv i at føle tilfredshed med mit liv/tilværelsen - noget som jeg altid har ønsket at opleve, men ikke kendte til.

Jeg fortalte, at jeg sov om natten - kan vågne kortvarigt, men falder hurtigt i søvn igen.

At min kæreste påstår jeg er en fornøjelse at være sammen med :o)

Jeg føler større overskud og glæde.

Dr. Livesey var glad for at høre om mine positive forandringer og kunne fortælle, at mit progesteron-niveau var steget fra 10 til 31. Det var en pæn stigning, men måtte gerne komme højere op - så han foreslog, at jeg satte dosen på progesteron op til 1 ml. pr dag. (nuværende ½ ml. før sengetid - creme smurt på indersiden af overarmen).

At dette tal var steget, hang nøje sammen med min oplevelse af ro, balance, glæde osv osv.

Progesteron er kendt for at være netop "kilden" til ro og balance - mere af det - TAK!!

Derudover viste prøverne, at jeg var i direkte D3 vitamin underskud.

Jeg forklarede, at jeg tog en alm. dansk multivitamin-pille - men det var langt fra nok, sagde han.
Nyere forskning viste at man skulle have hvad svarer til 5000 enheder pr. dag!!!
Jeg havde indkøbt D3 vitamin og kiggede på etiketten efter denne angivelse i enheder - men kan kun finde angivelser på 10ug = 100% af anbefalet DANSK dosis.
Må på apoteket og høre om hvormange ENHEDER de er på.

Jeg fortalte at jeg havde læst en del bøger om emnet siden vi sidst talte sammen - om melatonin, progesteron, pregnenolone.

Han anbefalede mig at starte på pregnenolone - idet det anses for at være "alle hormoners moder"!!
Næste gang jeg skal modtage medicin fra ham - vil han sørge for at dette hormon er indeholdt i DHEA kapselerne jeg indtager hver morgen.

MEN - indtil da - så har jeg selv indkøbt noget på nettet, og har fået dr. Livesey's "velsigenelse" til at bruge det. (www.biovea.com) - indtil jeg kan få næste sending.

Dr. Livesey komplimenterede mig for at søge viden på området - han syntes det var inspirerende og modigt at "women impower themselves - and have the courage to go "outside the box" of the system"!
Han fortalte mig om en bog om væksthormoner - skrevet af en forfatter som hedder; Juul Jorgensen.
Han lyder da dansk, sagde jeg - og så chekkede han og sjovt nok er manden fra Danmark og har forsket i netop dette.
Ifølge Livesey var denne bog én stor del af årsagen til, at han skiftede fra sin 20-årige karriere i det traditionelle sygehus-system - til at ha' sin egen klinik.

Så - Anders Juul Jens Jørgensen - du har udgivet et digert værk "Growth hormones in adults" - som koster en formue - og kun er udgivet på engelsk - men jeg skal nok få fat i et eksemplar :o)

Så - nu tager jeg også pregnenolone - så behandlingen er nu som følger:

* 25 mg. pregnenolone, 25 mg DHEA om morgenen + Q10 + Omega 3-6-9
* i løbet af dagen ½ ml. progesterone (om nødvendigt - kun i perioden dag. 15-28 i cyklus)
* til natten - ½ ml. progesterone, 1 mg. melatonin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar