Søg i denne blog

søndag den 30. maj 2010

Kriminaliseret af Lægemiddel Styrelsen!!!

S U K!

Pyh - en del er sket siden mit sidste indlæg.

I marts 2010 skrev jeg til min læge, at det var tid til en ny forsendelse af medicin - og vi aftale mængden (ca. 6 mdr's forbrug) og dosis.
Min progesteron dosis skulle fordobles - sådan at den nu skal være 200mg/ml - og at jeg må tage 1 ml til natten og derefter ½ ml. i løbet af dagen - så ofte som der er behov (fx. ved brystspænding). Ligeledes ville min daglige 25mg DHEA kapsel blive ændret til en ny kapsel med 25mg DHEA + 25mg pregnenolone.

M E N - jeg undrede mig over, at jeg ikke modtog noget - og da jeg var faretruende nær ved udgå for forsyninger - så kontaktede jeg dem.
De havde afsendt via Feedex - kontaktede dem - som fortalte at pakken var tilbageholdt af Told & Skat!!!

Kontaktede afdelingen i Kastrup og fik rystende nyheder:

Min medicin var tilbageholdt - og var nu blevet meldt til politiet!!!
Jeg var chokeret og rystet - jeg havde handlet i god tro, idet ALT foregik via en anerkendt og godkendt læge (jeg shoppede jo ikke hårde stoffer på egen hånd på nettet, vel!?).

Jeg fik oplyst at DHEA og Pregnenolone blev anset for at være ulovlige dopingstoffer - og at politiet ville undersøge sagen.
Dog sagde lægemiddelstyrelses-damen venligt, at det jo var i meget lave doser - og ikke i de styrker man normalt ser ved doping-misbrug.

Og det er jo netop kernen - forklarede jeg - JEG er i behandling ved en læge, som har ordineret disse mængder/doser specielt til mig.
Lægen havde fortalt, at han havde andre patienter fra Europa - og derfor kunne jeg ikke forudse, at jeg ville få problemer - Danmark er da en del af EU!!?? (sidst jeg chekkede....)

Som jeg frygtede, løb jeg tør for medicin - og så startede min deroute mod helvede.....

Fra den ene dag til den anden måtte min krop undvære DHEA og melatonin - og det fik voldsomme konsekvenser.

2½ uge før min menstruation begyndte nedturen - nattesved, brystspændinger og værst af alt - en altopslugende depression.

Jeg har prøvet det før (dog sjældent i denne grad - og depressionsfasen varer heldigvis kun et par dage) - men det er forfærdeligt, mens det står på.

Når jeg er helt nede - føles det somom alle verdens farver bliver grå - ingen passion, ingen glæde, intet overskud.
Og jeg bliver fyldt med overbevisningen om, at verden ville være et langt bedre sted at være, hvis jeg IKKE var en del af den.

Jeg skal bruge al min energi på at holde fast i livet - har INTET overskud til min forstående kæreste og mine børn, må nøjes med minimum omsorg.
De er heldigvis teenagere - men alligevel er det hårdt for dem, at skulle DØJE med en mærkelig Mor.

Jeg magter at lave mad og basale ting - men heller ikke meget mere.

For 1. gang nogensinde fortalte jeg en veninde om det - sendte hende en kort sms - og VUPTI så stod hun dér.
Hun var dybt chokeret over min tilstand - har ALDRIG set mig sådan. Kender mig som en normal velfungerende kvinde.
Nu så hun en grå grædende ulykkelig kvinde, som ikke kunne give en ydre årsag for tilstanden - udover den forbandede krop.
Hun blev rasende, da jeg fortalte hende historien - og ville slæbe mig til lægen. MEN - det hjælper jo intet, for jeg HAR jo undersøgt alt om det hér i Danmark.
En læge ville blot sige:

1) dyrk noget motion (træner 3 gange om ugen i Fitness!!)
2) sørg for at få en god nattesøvn (tilstræber 8 timer hver nat)
3) gå nogle ture (ja ja ja)
4) tænk positivt (???????????)

Den tilstand jeg var i føles som en art sindsyge!!
Og det er ydmygende, at blive sat ud af spillet af sin egen krops kemi - ikke at have indflydelse på ens egen situation, følelser og tanker.
Jeg er et offer for min kemi - og jeg HADER det.

Jeg er slet ikke offertypen - jeg er mere et handlings-menneske.

Og jeg vil FANDME ikke finde mig i at blive kriminaliseret af den danske sundhedsstyrelse af nogle strenge rigide regler - som gør, at jeg er tvunget til at affinde mig med min krops tyranni.

HELL NO!!

Jeg har siden søgt efter læger i Europa (bla. med hjælp fra min amerikanske læge) - og FUNDET læger i bla. Tyskland, Belgien og England.
Idet dette er indenfor EU - så forventer jeg ikke at en evt. forsendelse bliver stoppet i tolden - JA - jeg er tvunget til at forsøge at snyde systemet.
Men - hvad pokker skal jeg ellers gøre!?

Dette er MIN krop, MIT helbred og MIT liv.

Hvis der er nogen derude, som har brugbare råd eller erfaringer - så endelig skriv en kommentar.
Har du brug for at dele dine symptomer og frustrationer - så endelig brug min blog til det :-)

Alene er jeg svag - sammen står vi stærkere.

Stædige smil fra Maibritt